|
Ved
indvielsen af sognehuset – 25.juni 2006
På menighedsrådets vegne er det mig en stor glæde at kunne
byde alle rigtig hjertelig velkommen i sognets nye hus. Ja,
huset er jo ikke helt nyt – det er faktisk ret gammelt,
helt fra 1904, men som sognets eget hus er det altså nyt.
Ja, og så værs’go – det er jeres/vores allesammens
hus, som vi håber vil blive til stor glæde og nytte for Havnbjerg
Sogn.
Men hvad skal vi så med dette kønne hus, som egentlig blev
bygget som skole for landsbyen Havnbjerg i den tyske tid og
som var i brug som skole til et stykke ind i halvtredserne.
For det første har vi med købet af huset fået et længe savnet
samlingssted. For det andet har vi sikret, at huset bliver
bevaret og vedligeholdt – for vi er kendte for at passe
godt på de ejendomme, som er i vor varetægt, og for det tredje,
så kan kirken nu tilbyde sognets beboere et sted at gå hen
efter gudstjeneste – efter begravelse – efter
en barnedåb og meget meget mere. Det er lige nu kun fantasien,
der sætter grænser for anvendelsen, for der skal nok være
meget mere, som huset kan bruges til. Det vil vi finde ud
af efterhånden.
Vejen til i dag har været lidt træls. Først
skulle vi sikre os ejendommen, som kommunen var lige ved at
sælge til anden side, og dernæst skulle vi have ombygningsprojektet
godkendt, således at vi kunne få de penge frigjort, som kom
ind ved salget af præsteboligen i Maihaven. Vor arkitekt og
alle håndværkerne har gjort et godt job: aftaler er overholdt,
så vidt vejret har tilladt det, og resultatet – synes
vi – er blevet smukt. Vi har nu to store samlingsrum,
som hver især kan rumme hen ved 60-70 personer, afhængig af
hvordan vi stiller stole/borde op. Vi har et lille, men velfungerende
køkken og et udmærket kontor, til brug for menighedsrådets
medlemmer og kirkens medarbejdere; og så er der tilmed en
stor kælder, som også kan bruges til mødeformål og meget andet.
Huset er indrettet, så der er nem adgang
for handicappede og gangbesværede personer, toiletforholdene
er fuldt moderniserede og ligeledes tilpasset handicap-krav
og så er adgangsforholdene fra bagsiden af huset blevet tilpasset
kørestole og rollatorer.
Da vi så nogle gamle fotografier fra skolens første år, fandt
vi nemlig ud af, at der havde været bagdøre ud til ”legepladsen”
– og det er dem, der i dag fungerer som handicapindgange.
I øvrigt foreslås det, at ”legepladsen”
både foran og bag huset anvendes af de rygere, som måtte trænge
til tobak. Der står nogle krukker, som kan anvendes til rester
af hhv. cigaretter, cerutter og cigarer for vi vil helst holde
huset røgfrit.
Menighedsrådets medlemmer har trukket et
stort læs i forbindelse med renoveringen af huset, nogle mere
end andre, for der er jo også jobs med videre der skal passes.
Vi har båret, flyttet, sat på plads og svedt - og kan altså
her i dag byde sognets beboere velkommen i eget hus. Så tak
til hele menighedsrådet, fordi I har stået last og brast omkring
hele byggeprojektet.
Endnu en gang velkommen og inden vi med god
appetit tager fat på pølsebordet, foreslår jeg, at vi synger
”Det dufter lysegrønt af græs”, som står i det
nummer af kirkebladet, som ligger på bordene.
Til lykke til os alle sammen med Sognehuset
– Den gamle Skole.
Gunver Øvre
Menighedsrådsformand
Sognehusets
historie
Sognehuset
1668 - 1715
Sognehuset
1768 - 1841
|
.jpg)
.jpg)
